onsdag den 26. april 2017

Aftagning af akrylnegle - vær forsigtig!!

Hej piger, drenge, mænd og kvinder!

I dag vil jeg gerne snakke om hvordan man sikkert, uden at skade den naturlige negl mere end hvis man tager neglelak af, tager akryl af sine naturlige negle.
Jeg anbefaler at man inden man går i gang med at gøre det selv, undersøger nærmere om hvordan man gør. Jeg vil her gennemgå for jer hvordan i bedst kan gøre det, uden at risikere noget på jeres naturlige negle.

Materialer: 

Du skal bruge følgende for at kunne få dine akrylnegle af på en skånende måde. 
  • En grov neglefil 
  • Evt en neglebåndsskubber - Den er god til forsigtigt at hjælpe akrylen på vej. 
  • Vatrondeller - de kan klippes over så en går til 2 negle.  
  • Sølvpapir - det kræver ikke ret meget. 
  • Acetone eller neglelakfjerner med acetone, man kan evt også finde "soak off" som er beregnet til at opløse akryl - neglelakfjerneren kan gøre at processen varer lidt længere. 
  • Negle olie og håndcreme 

Metoden er: 

Step 1: 
Det første du skal gøre er at tage din grove neglefil og file den eventuelle topcoat af. Dette step er især vigtigt hvis du har fået lagt Shellac på. Det er kun meget få shellac's der kan opløses i acetone, eller som ikke behøver at skulle files af. Det er tilfældet med de fleste mærker at de skal files af.
- Hvis det er en meget grov fil du har, skal du være opmærksom på ikke at overfile. Du ved at du har filet for meget når det brænder! Det gør meget ondt, skal de lige siges. Derfor skal du være forsigtig med filen. 

Step 2: 
Efter første step er du nu klar til at væde dine vatrondeller i acetone eller hvad du nu skal bruge. Herefter lægger du den gennemvædede vatrondel på neglen, (her skal du passe på ikke at lægge for meget af vatrondellen på huden. Acetone eller andre produkter der opløser acetone kan have en meget udtørrende effekt på huden). Herefter pakkes vatrondellen ind i sølvpapiret. Lad det sidde således i 10-15 minutter. 

Step 3: 
Efter de 10-15 minutter, tjekkes en finger af gangen. Akrylen skulle gerne være opløst og man kan forsigtigt skrabe akrylen af. Hvis der stadig er produkt tilbage på neglen kan neglen pakkes ind igen imens de andre negle ordnes. 

OBS: Det er vigtigt at man kun tager sølvpapiret af neglene, en efter en da akrylen med det samme begynder at hærde når acetonen ikke er på. Man kan derfor også opleve at den sidste negl med akryl er størknet igen og man må starte forfra. 

Step 4: 
Når du herefter har fået alt akrylen af og vasket dine hænder med sæbe og vand, er det er god ide at få noget neglebåndsolie på neglebåndene og få det masseret godt ind. Det kan også være en god ide at bruge noget håndcreme for at forhindre eventuel udtørrethed. 

Så er dine negle klar til at vokse videre, uden akrylen på. Jeg håber i kunne bruge denne meget simple gennemgang af aftagning af akrylnegle. Tak fordi du læste med! 

Kæmpe negleknus Nicole 

I skal ikke snydes for et billede af mine nyest lavede negle på egne hænder.
Jeg er meget glad for dem, med på billedet er min meget fine ring som jeg fik af min søde kæreste 💖















lørdag den 4. marts 2017

Pleje af den naturlige negl

Vil du vide mere om hvordan du får det bedste ud af dine naturlige negle? Få stærkere negle, længere negle og find ud af mere om hvilken form der passer bedst til din naturlige negl. Så læs med her når jeg giver gode råd og fif til hvordan du kan sørge for at dine negle er i sit bedste element 💪  Det skal lige bemærkes at disse lækre negle ikke kommer af sig selv, dette kræver tålmodlighed - let's start: 


Pleje af neglen Det er en god ide at sørge for at du plejer din negl på den helt rigtige måde. Dog er dette ikke bare en af de ting man kan springe let og elegant henover, hvis man higer efter et sæt smukke naturlige negle der oser af liv. Der er faktisk flere ting man skal sørge for at få gjort: 

  • De neglebånd der!
    • En af de første ting til at din negl skal kunne vokse optimalt og uden at blive holdt tilbage er at fjerne dine neglebånd fra neglen. Dette gøres forsigtigt med en cuticule pusher eller neglebånds skubber som det også hedder. Et godt tip er at smøre neglebåndene med noget olie, eller have hænderne i blød i lunken vand inden dette gøres. Dette vil gøre neglebåndene bløde og nemmere at skubbe op, dermed er der mindre fare for at der sker nogle skader på den naturlige negl.
      Er der meget overflødigt neglebånd tilbage kan dette tages roligt af ved hjælp af en lille tang lavet til dette. Disse kan også ses på billedet nedenfor. 
Billede snuppet fra google

  • Hold nu de neglebånd fugtede 
    • En vigtig ting er at sørge for at holde neglebåndene fugtede, dette gør det nemmere for fremtiden at skubbe neglebåndene op, desuden giver det et meget kønnere look og neglen ser ikke så hærget ud som hvis neglebåndene var helt tørre. Det lille stykke bag neglebåndet, er der hvor neglen dannes og det giver altså også neglen plads til at den kan vokse hurtigere. Det skal også lige siges at helhedsudtrykket gør rigtigt meget, så sørg også for at dine hænder er fugtede. Hvis du vil høre mere om håndpleje så sørg for at give dette et like👍
      På billedet herunder er det altså "Nail Matrix" jeg taler om ☝
Neglens opbygning, taget fra pinterest.com
  • Giv dine negle et lag forstærkende lak 
    • En god ting at gøre for at dine negle kan holde sig stærke og undgå at flosse i siderne eller helt flække, er at finde en gennemsigtig forstærkende lak. Disse lakker har de proteiner og nødvendige stoffer som gør din negl stærkere. 💪  Jeg kan selv anbefale den fra "Essie", den har jeg selv haft stor succes med.
3 i en super god, kan findes i Matas
  • Spis sundt!
    • En god ting er at sørge for at spise sund og tænke over hvad det er man putter i munden. Dette er nok en lille ting, men den gør en bemærkelsesværdig forskel💅

Det var det for denne gang, håber dette kunne hjælpe nogle af jer. Skriv endelig hvis der er nogle spørgsmål, eller hvis der er noget i synes jeg skulle skrive om💕  Tak for denne gang og god weekend til jer alle!
Glem endelig ikke at tjekke mine Insta-profiler ud i højre side 🙏👉👉➜➜➚



Glem ikke at tjekke min Insta-profil: Nicoles_Nailz



Intet af overstående er sponsoreret det er udelukkende mine råd og oplevelser jeg deler. 💝







lørdag den 7. januar 2017

Grundlæggende ting du bør vide

Er du ved at starte på at lave akryl negle selv? Så kan det være en god hjælp at læse med her. Jeg vil fortælle om nogle af de grundlæggende ting, som du bør vide inden du starter på at lave dine egne akryl negle. Jeg vil give nogle gode tips til at få et godt fundament til at lave negle. Lad os hellere komme igang ✌👇💅


Før du shopper 

Før du begynder at bruge penge på de første produkter du finder, vil jeg anbefale dig at kigge rundt på de forskellige sider. Der findes mange gode sider, som har gode produkter. Desværre må jeg sige at der også findes mange sider som har produkter der ikke er EU godkendte, det vil altså sige at der kan være rigtig mange giftige stoffer i som på ingen måder er gode for dig eller din klient.
Personligt anbefaler jeg at bruge mærker som er EU godkendte, det er sikrest for alle parter og giver klart det pæneste resultat efter min mening. Det er en rigtig dårlige ide at købe produkter fra Kina, som ikke har de samme standarter som vi har her i EU. Du risikere altså at udvikle store allergier, grundet de forskellige stoffer der er i produkterne. 

Jeg anbefaler derfor at du køber dine produkter på en dansk side, da det også er nemmere at få hjælp fra firmaet hvis der er noget galt med produkterne. Der findes mange gode danske sider som sælger gode startkits, hvilket jeg også kort har nævnt i et af mine andre opslag.
Jeg taler om sider som fx: Nail Mania, B4Beauty og All About You, men der findes langt flere sider dette er dog disse sider at jeg har brugt. Der findes sider som kræver en uddannelse før man kan købe deres produkter, men der er mange steder at man kan købe produkter uden at have en uddannelse. 
Kig altid på flere sider inden du beslutter dig for at købe et produkt. Tænk på det som når du køber ind til maden eller køber shampoo til dit hår, man tager aldrig det første og det bedste. Man undersøger hvilke muligheder man har, for både at få kvalitet men måske også en god pris💶💶💸
Jeg er udemærket godt klar over at man kan finde mange virkelig billige produkter i andre lande, men som jeg siger så er der ofte en sammenhæng mellem pris og kvaliteten af produktet. Derfor kan jeg ikke sige det ofte nok, jeg anbefaler helt klart at give lidt flere penge for det her i Danmark end at risikere at betale en meget høj pris og risikere sit helbred for at spare penge. Man ser ofte billeder af nogles hænder der er slået helt ud grundet dårlige produkter. Det ødelægger den naturlige negl og huden omkring, det er næsten ikke til at rette op på igen. Jeg ved at de fleste mennesker jeg har mødt, har været så kede af deres hænder men der er virkelig ikke meget for en negleteknikker at gøre hvis der ikke har været blevet brugt ordentlige produkter. 
  • Så hav disse ting i mente inden du går ud og shopper efter produkter til at lave negle 💪
Billede er taget fra google.
Dette viser en ekstrem allergisk reaktion,
på forket brug af akryl.

Inden du begynder at bruge produktet på andre eller dig selv 

Hvis du vil igang med at lave akryl negle som en hobby på dig selv, er det en god ide at tage dig nogle forholdsregeler og vide disse ting:
  • Hav udluftningen i orden
    • Det er en god ide at sørge for at du kan lufte godt ud, eller har en god udsugning i det rum du beslutter dig for at lave negle i. Dette er for at alle omkring dig ikke bliver generet af den lugt som monomeren har, det er nemlig en meget stærk lugt som hurtigt kan fremkalde hovedpine. Tro mig, jeg har prøvet det alt for mange gange😅.
      Desuden er det også godt, for at du ikke kommer til at indånde alt for meget af det støv der kommer når du skal file dine negle til den form du vil have. En god ide er også at bruge en maske for at sikre dig ikke at indånde støvet.
  • Hav respekt for produkterne 
    • Det er vigtigt at have respekt for de produkter du bruger, da det er kemi som du skal sidde og "lege" med. Det er derfor også vigtigt for mig at fortælle at det på ingen måder må komme i kontakt med huden rundt om din negl, da det for det første er en årsag til lift og det kan være skyld i allergi. 😁
  • Brug et hviskestykke eller håndklæde 
    • Det kan være en god ide at bruge et hviskestykke eller et håndklæde, det gør rengøringen efter meget nemmere. Hviskestykket eller håndklædet samler nemlig det meste af støvet, og der vil dermed ikke være så stort et arbejde med at gøre rent efterfølgende.
  • Hav køkkenrullen klar 
    • Når du skal opbygge din negl, er det en god ide at have et stykke køkkenrulle til at ligge så du kan tørre din pensel af. Der kan nemlig godt være akryl på din pensel når du tørre den af, det er derfor godt ikke at gøre det på selve dit håndklæde eller hviskestykke. På den måde kan du bare smide håndklædet eller hviskestykket i vaskemaskinen, uden at det er gået i stykker for akryl kan vaskemaskinen desværre ikke klare. 😆

Det var vidst det jeg havde til jer for denne gang, jeg håber i kunne bruge dette indlæg. Glæd jer til mit næste blogindlæg, og husk at stem på min afstemning 💜 God weekend til jer alle. 

Endnu et sæt af mine første negle lavet på mig selv


Dette post er ikke sponsoreret af nogle af overstående hjemmesider eller mærker. Det er udelukkende mig der anbefaler disse.
    

torsdag den 5. januar 2017

Min vej til Akrylnegle


Min vej til at lave akrylnegle var ret tilfældig. Jeg startede med udelukkende at lægge neglelak og lave forskelligt nailart som fx. water marble. Jeg har altid synes at negle kunne fungere som et slags accessory. Jeg synes det er flot hvis det ser naturligt ud, for mit vedkommende behøver det ikke at se falsk ud. 

Der er rigtig mange måder at få neglene til at se flotte ud ved neglelak, men jeg kunne mærke at min tålmodighed var ved at løbe af med mig. Som de fleste piger nok ved, tager neglelak uendeligt længe om at tørre. Derfor søgte jeg andre muligheder, som resulterede i gele negle. Som jeg desværre ikke fik lavet ret ofte. 

Fik lavet negle 

Jeg fik da lavet negle nogle gange, men det var ikke ofte. Jeg startede med at få lavet gele negle hos en professionel, de blev altid flotte og jeg var glad for at få lavet negle hos hende. Dog holdte de ikke ret længe ad gangen (2 uger højest), hvilket resulterede i at jeg ikke havde råd til at blive ved med at få lavet negle så jeg stoppede igen.. Jeg gav mig dog endnu engang til at pleje mine negle og få dem til at vokse sig lange og flotte. Derefter begyndte jeg så på at lægge neglelak igen, jeg interesserede mig meget for hvilke metoder man kunne lave nailart ved og hvilke redskaber andre brugte. Jeg fik lavet en masse, som jeg selv var ret glad for. Dog havde jeg ikke tålmodigheden til at det skulle tørre, så det kom af ret hurtigt igen. Jeg skiftede neglelak næsten hver dag, og det lugtede på hele mit værelse hos mine forældre. 

Flyttede og begyndte igen 

Jeg flyttede så til midtjylland hvor min kæreste er fra, og besluttede mig for at prøve at få lavet negle igen. Imellem at jeg dengang fik lavet gele havde jeg opdaget akryl negle, som kunne tørre af sig selv på rekord tid og det skulle ikke ind under en lampe hvor det nogle gange brændte. Jeg så det som nyt og spændene, så det skulle jeg da prøve.

Jeg fik en tid ved en klinik i Odense, de var super dygtige til at lave negle og gjorde det super hurtigt. Der var dog ikke super meget kundeservice og som kunde blev jeg kastet rundt imellem de forskellige negleteknikkere. Så jeg besluttede at finde et sted som var tættere på min bopæl, hvilket så var i Viborg. 

Jeg vil ikke lyve, jeg fik de pæneste negle hos dem og jeg var simpelthen så glad for at få dem lavet der. Nogle gange fik jeg bare lavet neglene og så lagde jeg selv neglelak eller andet på når jeg kom hjem. Men jeg fik også tit et lag shellac henover hvilket var super flot. Den eneste ulempe jeg kunne se, var at jeg gav omkring 500 kr for en opfyldning og en ny farve. Dette kunne min økonomi ikke helt holde til, jeg levede ihverfald stramt penge mæssigt. Efter at jeg brækkede en negl som skulle laves og den så brækkede igen så min naturlige negl gik helt i stykker, besluttede jeg mig for at holde en pause fra alt det med negle.

Jeg så stadig mange neglevideoer, og også om hvordan man opbyggede sine negle med akryl. Dette gav mig meget blod på tanden, og jeg begyndte at søge på start kits til akryl. Og jeg fandt det på en hjemmeside der hedder B4beauty.dk. Her købte jeg mine første materialer til at lave negle med, og jeg fik dem super hurtigt (der gik 2-3 hverdage). Man kunne sagtens se at jeg ikke var et naturtalent til at starte med, men jeg gav ikke op så nemt. Mine første negle var utroligt tykke, og så faktisk fjollede ud når jeg kigger på dem den dag i dag. Mit første sæt negle lavede jeg i marts 2016, i anledningen af min nieces barnedåb.
Mit første sæt akryl negle. 


  • Har du lyst til at vide mere om min rejse igennem akrylneglenes verden? Så følg med på bloggen, og glæd jer til mit kommende blogindlæg. 💅💝









Introduktion

Hej alle sammen!


Her er lige en lille introduktion til min blog. I vil her få lidt at vide om mig, og min fremgang i procesen at lave negle. 

Jeg hedder Nicole Østergaard, og er på nuværende tidspunkt 18 år gammel. Jeg bor i midtjylland sammen med min kæreste, og går i øjeblikket i HF på 2. år.
Jeg er ikke uddannet negleteknikker, men er selvlært igennem youtube samt nogle få kurser. Dette er også vigtigt for mig at understrege, men jeg ved rigtigt mange ting og har en masse teknikker som jeg gerne vil dele med jer.  
Jeg startede med udelukkende at lave nailart ved at bruge neglelak, senere åbnede der sig en ny verden for mig i form af gele negle som jeg fik lavet ofte hos en professionel. Det stoppede jeg så med efter noget tid da jeg ikke havde råd til det. På daværende tidspunkt var jeg kun 15-16 år. Jeg fandt så ud af at der var noget der hed akryl negle, hvilket jeg synes holdte bedre og var rarere at have på.




  • Er du interesseret i at høre mere om min vej til at starte på akryl negle? Så tjek mit kommende blogindlæg "Min vej til akrylnegle". ✌

Aftagning af akrylnegle - vær forsigtig!!

Hej piger, drenge, mænd og kvinder! I dag vil jeg gerne snakke om hvordan man sikkert, uden at skade den naturlige negl mere end hvis man ...